Fiskeri 2025
Formålet med publikationen er at give et samlet overblik over fiskeriet i Grønland i 2025. Alle data i publikationen samt yderligere oplysninger kan findes i udtræk fra relevante tabeller i Statistikbanken.
De viste data er opdelt i fire dele:
Del 1: Grønlandske fangster og udenlandske fangster i grønlandsk farvand
Del 2: Grønlandske fangster over tid fordelt på fiskerisegmenter
Del 3: Indhandling
Del 4: Aktive grønlandske fartøjer i fiskeriet
Grønlandsk fangst og udenlandsk fangst i Grønlandsk
farvand
Grønlandsk fangst
Tabel 1.
Grønlandske fangst i 2025 på arter, og fiskeområder i tons
|
Vestgrønland (NAFO 1A-1F) |
Østgrønland (ICES XIV) |
NAFO - Canadisk farvand |
ICES - Færøerne |
ICES - Island |
ICES - Nordnorge (inkl.
Barentshavet + Svalbard) |
ICES - Internationalt
(andet) |
Samlet |
|
|
Lange
.......... |
0 |
2 |
0 |
0 |
2 |
0 |
0 |
4 |
|
Havkat .......... |
214 |
161 |
0 |
0 |
1 |
27 |
0 |
403 |
|
Lodde .......... |
4 |
0 |
0 |
0 |
2.960 |
0 |
0 |
2.964 |
|
Torsk ........... |
34.956 |
26.096 |
13 |
0 |
2 |
3.702 |
9 |
64.778 |
|
Ising ........... |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
1 |
|
Brosme ......... |
5 |
92 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
97 |
|
Hellefisk ........ |
35.660 |
1.565 |
0 |
0 |
44 |
8 |
0 |
37.277 |
|
Kuller ........... |
6 |
28 |
0 |
0 |
0 |
658 |
0 |
692 |
|
Helleflynder ...... |
42 |
34 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
76 |
|
Sild ............ |
0 |
0 |
0 |
2 |
0 |
1.412 |
0 |
1.414 |
|
Stenbider ....... |
4.406 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
4.406 |
|
Makrel .......... |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
35.642 |
0 |
35.643 |
|
Polar torsk ....... |
7 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
7 |
|
Rødfisk ......... |
136 |
2.704 |
0 |
0 |
0 |
221 |
0 |
3.061 |
|
Skolæst ......... |
25 |
22 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
48 |
|
Laks ........... |
25 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
26 |
|
Blåhvilling ....... |
0 |
0 |
0 |
10.730 |
0 |
16.464 |
2.580 |
29.774 |
|
Andre arter ...... |
466 |
96 |
0 |
0 |
1 |
249 |
0 |
812 |
|
Bifangst ......... |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1 |
|
Andre rejearter ... |
32 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
32 |
|
Krabber ......... |
1.806 |
0 |
3 |
0 |
0 |
0 |
0 |
1.809 |
|
Kammusling ..... |
720 |
0 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
721 |
|
Rejer ........... |
93.706 |
2.010 |
44 |
0 |
3 |
0 |
0 |
95.763 |
|
Haj ............ |
160 |
21 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
181 |
|
Rokke
.......... |
78 |
8 |
0 |
0 |
0 |
2 |
0 |
88 |
|
Samlet ......... |
172.455 |
32.840 |
61 |
10.733 |
3.014 |
58.386 |
2.589 |
280.078 |
Kilde: Grønlands
Statistik – se tal i Statistikbanken https://bank.stat.gl/FIDFISH
Det samlede grønlandske fiskeri i 2025 udgjorde 280.000 tons, hvor Vestgrønland klart dominerer med 60 pct. af fangsterne.
Rejer er den største enkeltart med næsten 96.000 tons, efterfulgt af torsk og hellefisk, som tilsammen udgør en betydelig del af det kystnære og havgående fiskeri.
Fiskeriet i Østgrønland er mindre i volumen, men præget af arter som torsk, rødfisk og havkat.
Fangster uden for grønlandsk farvand er især knyttet til pelagiske arter som makrel og blåhvilling, med hovedaktivitet ved Færøerne og i norske farvande.
Skaldyrsfiskeriet, særligt efter rejer, krabber og kammuslinger, spiller fortsat en væsentlig rolle i det samlede fiskeri.
En række arter forekommer kun i begrænsede mængder eller som bifangst, hvilket afspejler både biologiske forhold og fiskeriets struktur.
Tabel 2.
Udenlandsk fangst i Grønlandsk farvand i 2025 i ton
|
Art |
Vestgrønland |
Østgrønland |
Samlet |
|
Lange ................ |
0 |
1 |
1 |
|
Havkat ................ |
2 |
151 |
153 |
|
Lodde ................ |
0 |
1 |
1 |
|
Torsk ................. |
0 |
5.631 |
5.631 |
|
Brosme ............... |
0 |
358 |
358 |
|
Hellefisk .............. |
2.218 |
4.580 |
6.798 |
|
Kuller ................. |
0 |
12 |
12 |
|
Helleflynder ............ |
0 |
26 |
26 |
|
Rødfisk ............... |
9 |
2.642 |
2.651 |
|
Skolæst ............... |
17 |
156 |
173 |
|
Andre arter ............ |
30 |
36 |
66 |
|
Rejer ................. |
2.005 |
2.976 |
4.981 |
|
Haj .................. |
3 |
16 |
19 |
|
Rokke ................ |
0 |
5 |
5 |
|
Samlet ............... |
4.284 |
16.591 |
20.875 |
Kilde: Grønlands
Statistik – se tal i Statistikbanken https://bank.stat.gl/FIDFISH
Udenlandske fangster i grønlandsk farvand udgjorde i 2025 21.000 tons, hvor Østgrønland dominerer klart med omkring tre fjerdedele af fangsterne.
De største udenlandske fangster vedrører hellefisk, torsk og rødfisk, hvilket afspejler internationale fiskeriinteresser i de østgrønlandske farvande.
Rejefiskeriet spiller også en væsentlig rolle i de udenlandske fangster, med relativt jævne mængder i både Vest- og Østgrønland.
Fiskeriet i Vestgrønland er mere begrænset og koncentreret om hellefisk og rejer.
Flere arter forekommer kun i mindre mængder, hvilket indikerer et mere specialiseret og kvotebaseret udenlandsk fiskeri.
Samlet set viser tabellen, at udenlandsk fiskeri i grønlandsk farvand er betydeligt mindre end det grønlandske, men fortsat vigtigt for udnyttelsen af visse bestande.
Grønlandske fangster over årene på fiskerisegmenter
I tabel 3 nedenfor præsenteres fangsterne i 2025 opdelt på joller, kuttere og trawlere. Tabellen giver indblik i hvilke arter, der primært fanges af hvilke segmenter. For eksempel står trawlere for hele fangsten af makrel og blåhvilling.
Tabel 3.
Grønlandsk fangst på arter 2021-25 i tons
|
Art |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
|
Haj ........................ |
0 |
0 |
0 |
1 |
6 |
|
Rokke ...................... |
0 |
0 |
0 |
31 |
95 |
|
Torsk ....................... |
42.245 |
43.694 |
54.088 |
58.665 |
64.631 |
|
Hellefisk .................... |
45.393 |
45.362 |
45.202 |
40.598 |
37.361 |
|
Rejer ....................... |
107.917 |
111.170 |
110.078 |
95.125 |
90.272 |
|
Stenbider .................... |
4.548 |
4.896 |
5.640 |
6.036 |
1.093 |
|
Havkat ...................... |
244 |
161 |
119 |
129 |
128 |
|
Krabber ..................... |
3.076 |
2.893 |
2.871 |
2.276 |
1.697 |
|
Uuvaq ...................... |
56 |
27 |
15 |
7 |
7 |
|
Fjeldørred ................... |
10 |
2 |
8 |
15 |
6 |
|
Rødfisk ..................... |
1.915 |
1.026 |
2.648 |
2.294 |
2.722 |
|
Helleflynder .................. |
11 |
12 |
19 |
25 |
65 |
|
Kammuslinger ............... |
569 |
566 |
628 |
825 |
721 |
|
Laks ........................ |
41 |
25 |
34 |
21 |
28 |
|
Lodde ....................... |
14.282 |
44.106 |
46.711 |
567 |
3.468 |
|
Blåhvilling................... |
19.340 |
22.878 |
25.987 |
28.643 |
28.983 |
|
Brosme ..................... |
63 |
82 |
106 |
175 |
91 |
|
Kuller ....................... |
1.101 |
755 |
665 |
510 |
658 |
|
Makrel ...................... |
33.360 |
17.623 |
29.089 |
15.234 |
33.960 |
|
Sej ........................ |
449 |
444 |
410 |
562 |
248 |
|
Sild ........................ |
2.864 |
6.164 |
7.333 |
5.656 |
1.198 |
|
Skolæst ..................... |
0 |
9 |
16 |
19 |
0 |
|
Andre rejearter ............... |
0 |
41 |
628 |
347 |
0 |
|
Andre fisk ................... |
1.762 |
2.375 |
2.138 |
1.381 |
1.475 |
|
Samlet ...................... |
279.246 |
304.311 |
334.433 |
259.142 |
268.913 |
Kilde: Grønlands Statistik – se tal i
Statistikbanken https://bank.stat.gl/Fid010
Det samlede fiskeri toppede i 2023 med ca. 334.000 tons, faldt markant i 2024 og steg igen svagt i 2025 til knap 269.000 tons.
Torskefiskeriet har haft en tydelig stigende tendens gennem perioden og er i 2025 den største enkeltart, mens hellefisk og rejer viser en faldende udvikling siden 2021-2022.
Lodde og makrel varierer kraftigt fra år til år, hvilket afspejler store udsving i pelagiske bestande og fiskerimuligheder.
Skaldyrsfiskeriet, især krabber og kammuslinger, har samlet set været faldende eller stabilt på et lavere niveau mod slutningen af perioden.
Flere arter, herunder haj, rokke og helleflynder, optræder først eller vokser i betydning i de senere år, men udgør fortsat en mindre del af det samlede fiskeri.
Samlet viser perioden en strukturændring i fiskeriet, hvor torsk og pelagiske arter fylder mere, mens de traditionelle hovedarter som rejer og hellefisk reduceres i volumen.
Tabel 4.
Grønlandske fangster i 2025 i tons – fordelt på fartøjssegmenter og
fangstområde
|
Art |
Joller |
Kutter |
Trawler |
Samlet |
Kystnært |
Havgående |
|
Haj ..................... |
6 |
0 |
0 |
6 |
6 |
0 |
|
Rokke ................... |
95 |
0 |
0 |
95 |
95 |
0 |
|
Torsk .................... |
15.698 |
10.124 |
38.810 |
64.632 |
25.897 |
38.734 |
|
Hellefisk .................. |
16.175 |
5.392 |
15.794 |
37.361 |
21.566 |
15.794 |
|
Rejer ..................... |
0 |
0 |
90.272 |
90.272 |
33.793 |
56.479 |
|
Stenbider ................. |
994 |
99 |
0 |
1.093 |
1.093 |
0 |
|
Havkat ................... |
119 |
0 |
9 |
128 |
119 |
9 |
|
Krabber .................. |
0 |
1.400 |
297 |
1.697 |
1.425 |
273 |
|
Uuvaq .................... |
7 |
0 |
0 |
7 |
7 |
0 |
|
Fjeldørred ................ |
6 |
0 |
0 |
6 |
6 |
0 |
|
Rødfisk ................... |
33 |
0 |
2.689 |
2.722 |
33 |
2.689 |
|
Helleflynder ............... |
13 |
0 |
51 |
64 |
13 |
51 |
|
Kammuslinger ............. |
0 |
0 |
721 |
721 |
0 |
721 |
|
Laks ..................... |
24 |
4 |
0 |
28 |
28 |
0 |
|
Lodde .................... |
438 |
0 |
3.030 |
3.468 |
438 |
3.030 |
|
Blåhvilling ................ |
0 |
0 |
28.983 |
28.983 |
0 |
28.983 |
|
Brosme ................... |
0 |
0 |
91 |
91 |
0 |
91 |
|
Kuller .................... |
0 |
0 |
658 |
658 |
0 |
658 |
|
Makrel .................... |
0 |
0 |
33.960 |
33.960 |
7.997 |
25.963 |
|
Sej ...................... |
0 |
0 |
248 |
248 |
0 |
248 |
|
Sild ..................... |
0 |
0 |
1.198 |
1.198 |
0 |
1.198 |
|
Andre fisk ................ |
0 |
0 |
1.475 |
1.475 |
161 |
1.314 |
|
Samlet ................... |
33.608 |
17.019 |
218.286 |
268.913 |
92.677 |
176.235 |
Kilde:
Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken https://bank.stat.gl/Fid010
Det samlede fiskeri i 2025 var klart domineret af trawlere, som stod for langt størstedelen af fangsterne, især inden for rejefiskeri og pelagiske arter.
Jollesegmentet spiller fortsat en vigtig rolle i det kystnære fiskeri, særligt for arter som torsk, hellefisk, stenbider og rokke.
Kuttere bidrager især til torsk og krabber, men udgør samlet set en mindre del af den totale fangst.
Pelagiske arter som makrel og blåhvilling fanges næsten udelukkende af trawlere, mens flere kystnære arter primært udnyttes af mindre fartøjer.
Tabellen viser en tydelig struktur i det grønlandske fiskeri, hvor forskellige fartøjssegmenter specialiserer sig i bestemte arter og fangstområder.
Indhandling
Tabel 5.
Indhandling af rejer, hellefisk og torsk på distrikter i 2025 på mængde og
værdi
|
Rejer |
Hellefisk |
Torsk |
samlet |
Rejer |
Hellefisk |
Torsk |
samlet |
|
|
Distrikt |
Ton |
Ton |
Ton |
Ton |
KDKK |
KDKK |
KDKK |
KDKK |
|
Nanortalik .......... |
0 |
55 |
2.802 |
2.857 |
0 |
1.046 |
27.767 |
28.813 |
|
Qaqortoq .......... |
0 |
18 |
251 |
269 |
0 |
332 |
1.772 |
2.104 |
|
Narsaq ............ |
0 |
138 |
131 |
269 |
0 |
2.676 |
1.169 |
3.845 |
|
Paamiut ........... |
0 |
662 |
169 |
831 |
0 |
8.263 |
1.704 |
9.967 |
|
Nuuk ............. |
6.856 |
706 |
7.686 |
15.248 |
92.422 |
19.386 |
86.402 |
198.210 |
|
Maniitsoq .......... |
0 |
421 |
4.014 |
4.435 |
0 |
4.832 |
49.852 |
54.684 |
|
Sisimiut ........... |
15.431 |
0 |
1.017 |
16.448 |
155.752 |
0 |
8.033 |
163.785 |
|
Kangaatsiaq ........ |
0 |
41 |
693 |
734 |
0 |
935 |
5.085 |
6.020 |
|
Aasiaat ............ |
10.993 |
1.411 |
717 |
13.121 |
135.102 |
30.135 |
5.978 |
171.215 |
|
Qasigiannguit ...... |
0 |
3.320 |
61 |
3.381 |
0 |
46.727 |
395 |
47.122 |
|
Ilulissat ............ |
15.937 |
7.191 |
3.969 |
27.097 |
166.425 |
166.127 |
45.493 |
378.045 |
|
Qeqertarsuaq ...... |
0 |
215 |
123 |
338 |
0 |
5.013 |
883 |
5.896 |
|
Uummannaq ....... |
0 |
7.879 |
199 |
8.078 |
0 |
195.926 |
1.608 |
197.534 |
|
Upernavik .......... |
0 |
4.271 |
38 |
4.309 |
0 |
99.945 |
305 |
100.250 |
|
Qaanaaq .......... |
0 |
66 |
0 |
66 |
0 |
1.091 |
0 |
1.091 |
|
Tasiilaq ........... |
0 |
154 |
678 |
832 |
0 |
2.914 |
7.132 |
10.046 |
|
Indhandlingsskib .... |
0 |
0 |
7.351 |
7.351 |
0 |
0 |
61.947 |
61.947 |
|
Samlet ............ |
49.217 |
26.548 |
29.899 |
105.664 |
549.701 |
585.348 |
305.525 |
1.440.574 |
Kilde: Grønlands
Statistik – se tal i Statistikbanken https://bank.stat.gl/FID012
Indhandlingen af de tre hovedarter udgjorde i 2025 106.000 tons til en samlet værdi på 1,44 mia. kr., hvor hellefisk og rejer står for hovedparten af værdiskabelsen.
Ilulissat er det største indhandlingsdistrikt, både målt på mængde og værdi, efterfulgt af Nuuk, Sisimiut og Aasiaat.
Rejeindhandlingen er koncentreret i centrale vestgrønlandske distrikter, især Sisimiut, Ilulissat og Aasiaat.
Hellefisk har størst betydning i de nordlige distrikter som Uummannaq og Upernavik, hvor arten udgør en stor del af indtægtsgrundlaget.
Torsk indhandles bredt langs kysten og er særligt vigtig i Nuuk, Maniitsoq og de sydgrønlandske distrikter.
En betydelig del af torskemængden håndteres via indhandlingsskibe, hvilket understreger fiskeriets fleksible organisering og geografiske spredning.
Indhandling i 2025 i mængder og værdi på arter og
fartøjssegment
Tabel 6.
Indhandling i 2025 i ton og KDKK på arter og fartøjssegment
|
|
Joller |
Kutter |
Trawler |
Samlet |
Joller |
Kutter |
Trawler |
Samlet |
|
Art |
Ton |
Ton |
Ton |
Ton |
KDKK |
KDKK |
KDKK |
KDKK |
|
Andre rejearter .... |
0 |
0 |
191 |
191 |
0 |
0 |
1.851 |
1.851 |
|
Brosme ........... |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Ising ............. |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Kuller ............ |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Laks ............. |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Lange ............ |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Rokke ............ |
27 |
4 |
0 |
31 |
406 |
65 |
0 |
471 |
|
Sej .............. |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Sild ............. |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Søpindsvin ........ |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Uuvaq ............ |
9 |
0 |
0 |
9 |
21 |
0 |
0 |
21 |
|
Rejer ............. |
0 |
50 |
49.813 |
49.863 |
0 |
847 |
548.802 |
549.649 |
|
Hellefisk .......... |
16.060 |
5.497 |
4.988 |
26.545 |
381.832 |
133.107 |
70.362 |
585.301 |
|
Torsk ............. |
15.140 |
10.713 |
4.045 |
29.898 |
145.666 |
113.597 |
44.629 |
303.892 |
|
Stenbider ......... |
3.958 |
447 |
0 |
4.405 |
29.305 |
3.312 |
0 |
32.617 |
|
Krabber ........... |
0 |
1.425 |
290 |
1.715 |
0 |
44.420 |
8.503 |
52.923 |
|
Havkat ............ |
92 |
28 |
0 |
120 |
383 |
118 |
0 |
501 |
|
Rødfisk ........... |
27 |
14 |
0 |
41 |
166 |
81 |
0 |
247 |
|
Fjeldørred ......... |
6 |
0 |
0 |
6 |
77 |
0 |
0 |
77 |
|
Lodde ............ |
385 |
53 |
0 |
438 |
2.517 |
323 |
0 |
2.840 |
|
Polar torsk ........ |
116 |
9 |
0 |
125 |
2.291 |
173 |
0 |
2.464 |
|
Helleflynder ....... |
11 |
3 |
0 |
14 |
193 |
51 |
0 |
244 |
|
Skolæst ........... |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Andre arter ........ |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Samlet ............ |
35.831 |
18.243 |
59.327 |
113.401 |
562.857 |
296.094 |
674.147 |
1.533.098 |
Kilde: Grønlands
Statistik – se tal i Statistikbanken https://bank.stat.gl/FID012
Den samlede indhandling udgjorde i 2025 ca. 113.000 tons til en værdi af 1,53 mia. kr., hvor rejefiskeriet alene står for den største del af både mængde og værdi.
Trawlersegmentet dominerer indhandlingen, især for rejer, og bidrager samlet med over halvdelen af den økonomiske værdi.
Hellefisk og torsk indhandles i alle fartøjssegmenter, men med en tydelig tyngde i jollesegmentet for hellefisk og i både jolle- og kuttersegmentet for torsk.
Stenbider og krabber har regional betydning, men udgør samlet en mindre del af den totale indhandling.
Trawlerne dominerer klart i både indhandling målt på både ton og værdi. Især drevet af rejer, som næsten alene forklarer trawlersegmentets økonomiske tyngde.
Jollerne står for en betydelig del af de kystnære arter – især hellefisk og torsk – og skaber høj samlet værdi. Det er mindre volumen, men relativt stærk værdiskabelse.
Kutterne spiller en mellemrolle, særligt i torsk, hellefisk og krabber, men ligger både mængde- og værdimæssigt tydeligt under trawlerne og samlet set også under jollerne.
Hellefisk og torsk er mere jævnt fordelt mellem segmenterne sammenlignet med rejer, hvilket viser en mere diversificeret struktur i disse fiskerier.
Samlet set er 2025 præget af en todeling: et stærkt kapitalintensivt rejefiskeri på trawlere og et bredt, kystnært fiskeri på joller med høj relativ værdi pr. ton.
Aktive grønlandske fartøjer i fiskeriet
Tabel 7.
Antal aktive grønlandske fartøjer i fiskeriet
|
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
|
|
Kuttere & trawlere |
|
284 |
277 |
286 |
289 |
380 |
|
Hundeslæder |
|
264 |
253 |
288 |
311 |
232 |
|
Snescootere |
|
586 |
680 |
685 |
671 |
540 |
|
Joller |
|
2.082 |
2.003 |
2.335 |
2.358 |
2.480 |
Kilde: Grønlands Statistik – Data er tilgængelige i
Statistikbanken på: https://bank.stat.gl/FIDFLEET
Antallet af kuttere og trawlere ligger relativt stabilt fra 2021 til 2024, men stiger markant i 2025 til 380 fartøjer, hvilket bryder den hidtidige tendens.
Hundeslæder falder i 2022, stiger derefter to år i træk og topper i 2024, før antallet falder tydeligt igen i 2025.
Sne-scootere vokser kraftigt fra 2021 til 2023, men falder derefter to år i træk, så niveauet i 2025 ligger under toppen fra 2023.
Joller viser en klar stigende tendens over perioden, især fra 2022 og frem, og når sit højeste niveau i 2025.
Tabel 8. Antal
aktive joller i det grønlandske fiskeri i distrikterne
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
|
|
Nanortalik ........... |
59 |
51 |
71 |
51 |
62 |
|
Qaqortoq ........... |
70 |
61 |
81 |
65 |
71 |
|
Narsaq ............. |
40 |
33 |
41 |
31 |
30 |
|
Paamiut ............ |
67 |
56 |
63 |
61 |
58 |
|
Nuuk ............... |
211 |
224 |
293 |
284 |
391 |
|
Maniitsoq ........... |
210 |
203 |
224 |
227 |
236 |
|
Sisimiut ............. |
131 |
99 |
151 |
188 |
174 |
|
Kangatsiaq .......... |
121 |
118 |
117 |
130 |
112 |
|
Aasiaat ............. |
90 |
94 |
111 |
122 |
133 |
|
Qasigiannguit ........ |
57 |
50 |
65 |
70 |
54 |
|
Ilulissat ............. |
247 |
247 |
293 |
309 |
342 |
|
Qeqertarsuaq ........ |
70 |
69 |
69 |
72 |
75 |
|
Uummannaq ......... |
295 |
283 |
329 |
333 |
328 |
|
Upernavik ........... |
347 |
350 |
323 |
323 |
298 |
|
Qaanaaq ............ |
1 |
0 |
1 |
4 |
0 |
|
Tasiilaq ............. |
65 |
65 |
102 |
88 |
116 |
|
Ittoqqormiit .......... |
1 |
0 |
1 |
0 |
0 |
|
Samlet ............. |
2.082 |
2.003 |
2.335 |
2.358 |
2.480 |
Kilde: Grønlands Statistik – Data er tilgængelige i
Statistikbanken på: https://bank.stat.gl/FIDFLEET
Bestanden
af joller falder i 2022, men stiger derefter markant og når sit højeste niveau
i 2025 med 2.480, hvilket peger på en opadgående trend fra 2022 og frem.
Væksten
drives især af de større vestkystdistrikter: Nuuk stiger kraftigt mens
Ilulissat og Uummannaq også ligger stabilt højt med en tydelig stigning over
perioden.
Upernavik
starter som største distrikt i 2021–2022, men falder frem mod 2025.
I syd
(Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut) ses overvejende mindre udsving og ingen
entydig væksttrend – snarere stabilitet med let fald i enkelte distrikter.
Østkysten
er præget af få joller men Tasiilaq viser dog tydelig fremgang.